LEGO Nedrivning

Som en by i rivende udvikling har LEGO City mange byggeprojekter. Hjælp byen med at rive gamle, slidte bygninger ned, så nye kan bygges og udsmykke byen. Med en LEGO gravemaskine og et team, der er klar på store og små udfordringer, kan nedrivningen gå i gang hurtigt og effektivt.

LEGO 60076 – eksperter i nedrivning

Arbejd tæt sammen med eksperter i nedrivning, så der er styr på alle hensyn og sikkerheden på byggepladsen. Riv store bygninger forsvarligt ned, så der bliver nye attraktive byggegrunde til byens nye butikker og kontorlokaler. Når du arbejder sammen med eksperter, er du i sikkerhed og kunderne ved, at arbejdet bliver udført korrekt.

På en larmende byggeplads er det vigtigt at beskytte ørene mod støj, og hovedet skal beskyttes mod murbrokker, som kan falde ned fra den ustabile bygning. Byggemændene er udstyret med høreværn og hjelm, så sikkerheden er i orden.

LEGO gravemaskine og meget mere udstyr

For at kunne arbejde effektivt med nedrivning, skal man have de rigtige redskaber. Brug det kraftige trykluftsbor til at ryste ethvert fundament. Læg alle kræfter i, og sving den tunge forhammer mod objekter, der skal slås i stumper og stykker. Drej nøglen, og sæt gang i den superseje frontlæsser, som styres med et helt særligt rat. Skovl murbrokker og byggeaffald op, og kør det væk. Råb medarbejderne op i megafonen, og få deres opmærksomhed på den larmende arbejdsplads.

Sjakbajsen er formanden for arbejdsholdet og holder nøje øje med at nedrivningen skrider frem og at alle bidrager til arbejdet.

Oplev, hvordan livet er på en byggeplads med LEGO Nedrivning, måske finder du ud af, at byggemand er, hvad du skal være, når du bliver voksen. Med i LEGO Nedrivning følger tre nedrivningsarbejdere og en sjakbajs med forskelligt tilbehør. Der venter altid nye opgaver, som skal løses af et dygtigt team.