LEGO Klodser

Har du seks otteknops LEGO klodser i ens farver, kan du bygge mere end 102.981.500 modeller. Det siger noget om, hvor anvendelige og alsidige LEGO klodser er, og hvor mange timer man kan få til at gå med bare en enkelt spand, klassiske LEGO klodser.

LEGO klodser – siden 1949

I mere end 65 år har børn i alle aldre leget med de klassiske LEGO klodser i de mange forskellige farver og størrelser. LEGO klodsen har været omdrejningspunkt for mange timers leg og læring i de danske hjem, og det er den stadig den dag i dag. I dag, mere end 65 år efter den første LEGO klods, findes der dog et meget større udvalg af LEGO, som både børn og voksne kan fornøje sig med. Den generelle udvikling og et væld af interessante samarbejdspartnere har gjort LEGO klodsen til meget mere end blot en knoppet sammensætningsklods.

LEGO plader – et samlingssted for klodserne

Fra det helt klassiske LEGO sæt kender vi LEGO pladen; den kvadratiske plade i blå, grøn eller grå med en knoppet overflade, hvorpå LEGO klodserne kan samles til små og store bygningsværker. Byg en skole, en lille landsby eller en bondegård med hus og stalde. Anvendelighederne er mange og kun fantasien – og byggepladens centimeter – sætter begrænsningen.

LEGO klodser i erhverv

Det er ikke kun på børneværelset eller i hobbyrummet, at LEGO klodserne har fundet deres hylde, også i det danske erhverv er klodserne brugt flittigt til forskellige formål. Blandt arkitekter er LEGO klodser anvendelige til at synliggøre store byggeprojekter i skalerede forhold. Det er en fleksibel måde at bygge og præsentere sine modeller, og samtidig er det let at forstå meningen med klodserne fra tilskuernes perspektiv. I andre erhverv bliver LEGO klodserne brugt til planlægningstavler, fordi klodsernes forskellige farver og klodsernes flytbarhed findes nyttig.

Hvor og hvordan, du vil bruge LEGO klodserne, er helt op til dig. Legen er fri og kan foregå i timevis både i hobbyrummet og på gulvet i børneværelset.